Så er ventetiden snart forbi. På lørdag d. 29. april klokken 14 lyder startskuddet for endnu et døgn i læsningens tegn. Det er nemlig blevet tid til det halvårlig Dewey's 24 Hour Read-A-Thon. Jeg har været med flere gange - men spørg mig ikke om det nøjagtige antal for det aner jeg ikke.¨
Men jeg elsker ideen om at tage et døgn ud af kalenderen for bare at læse og hygge.
Readathonet starter som sagt klokken 14, og da jeg skal på arbejde inden, regner jeg med at få gjort så mange ting klar om muligt i løbet af ugen, så jeg bare kan sætte mig til at læse, når jeg kommer hjem. Jeg har allerede været på indkøb efter nogle snacks og vil købe noget frisk frugt senere på ugen.
Men det vigtigste er nu hvad jeg skal læse i løbet af de 24 timer. Det har faktisk været svært for mig at beslutte denne gang. Men det har da lykkes mig at finde en lille stak. Om jeg holder mig til den er en helt anden snak, men det får vi at se. Igen i år har jeg valgt at holde mig til de kortere bøger, nu var det er et så intens readathon. Jeg har fundet 10 bøger frem, som jeg vil vælge imellem.
- Kindred Spirits af Rainbow Rowell (62). Den mindste bog i min stak. Den skulle omhandle Star Wars og være rimelig nørdet.
- The Library of Unrequited Love af Sophie Divry (92). Den handler om et bibliotek og er med en bibliotekar i hovedrollen. Det giver lidt sig selv hvorfor jeg gerne vil læse denne snart.
- The Hen Who Dreamed She Could Fly af Sun-mi Hwang (134). Dette skulle være en lille fabelhistorie om en høne med store drømme.
- Prøven (Den barske sandhed om Thor+Loke #1) af Emil Blichfeldt (141). Nordiske mytologi og så virker den til at være en bog man bare flyver igennem.
- Tidevandet af Nick Clausen (151). Ikke et readathon uden lidt gys og gru.
- Mio, min Mio af Astrid Lindgren (151). Jeg har længe gerne villet genlæse Astrid Lindgren og tror jeg vil starte med denne bog.
- Charlotte's Web af E. B. White (186). Det er ved at blive lidt af en tradition at jeg læser en bog fra Puffins fine udgaver af kendte børneklassikere under et readathon. (Jeg har i hvert fald altid én med i min stak).
- Er du okay, Fie? af Anika Eibe (179). Jeg læste Er du okay, Marie? sidste år og har længe villet læse forsættelsen. Måske bliver det under dette readathon?
- Lips Touch Three Times af Laini Taylor (266). En utrolig smuk samling af tre noveller, der alle har et skær af eventyr over sig.
- We Were Liars af W. Lockhart (227). Jeg er lidt i tvivl om denne egner sig til et readathon, men det må jo komme an på en prøve.
Du kan følge med her på bloggen, Instagram og Twitter (@pthoustrup).
Skal du deltage? Og i så fald hvilken bog glæder du dig mest til at læse og hvor kan jeg følge dig?
Spændende stak - Jeg deltager, og jeg er SÅ meget i vildrede om hvad jeg skal læse. Normalt har jeg virkelig nemt ved at vælge, men denne gang har jeg alt, alt, ALT for mange muligheder! Efter 3 frasorteringer, er jeg stadig på 28 bøger + ebøger! O_O
SvarSletJeg havde godt nok også svært ved at vælge, men er blevet ret tilfreds med min stak (men nu må vi se hvad readathonet bringer ;) ). Håber du får formindsket din stak. Jeg glæder mig til at se hvad du ender med :)
SletEj hvor sjovt - 'The Hen Who Dreamed She Could Fly' er også i min læsestabel :-)
SvarSletJeg deltager også, men dog ikke hele tiden, da jeg skal til et arrangement om søndagen. Du kan følge mig på www.denlillebogblog.dk
God læselyst :-)
Mvh.
Den lille Bogblog
"The Hen" ser også meget spændende ud og har lige den rette størrelse til Dewey :)
SletHvis du når at læse Alice vil jeg meget gerne høre din mening, har nemlig selv den stående på hylden.
Tak, og rigtig god læselyst til dig :)
Sikke en dejlig bogstak, som du har udvalgt dig til i weekenden! Jeg glædermig også så meget til bare at læse og hygge! Åh, Astrid Lindgren er fantastisk! Jeg har ikke læst "Mio, min Mio" endnu, så glæder mig til at høre, hvad du syntes om eventyret.
SvarSletSer frem til at læse med ved dig :-)
Tak :) Jeg glæder mig også til at læse "Mio, min Mio", kan nemlig ikke rigtig huske om jeg har læst den før. Håber du også får et hyggeligt readathon :)
Slet