"Feyre has returned to the Spring Court, determined to gather information on Tamlin's manoeuvrings and the invading king threatening to bring Prythian to its knees. But to do so she must play a deadly game of deceit – and one slip may spell doom not only for Feyre, but for her world as well.
As war bears down upon them all, Feyre must decide who to trust amongst the dazzling and lethal High Lords – and hunt for allies in unexpected places."
Så har jeg endelig fået læst A Court of Wings and Ruin! Jeg har haft bogen siden 2017, men jeg tror at jeg har været bange for at læse den, fordi så var serien jo slut, og der var ikke mere at se frem til (eller jeg vidste i hvert fald ikke, hvor længe jeg skulle vente på en fortsættelse). Det har jo så ændret sig i år, da A Court of Silver Flames udkom tidligere i år (og som jeg satser på at få læst inden nytår).
En anden ting, som måske har holdt mig tilbage på det ubevidste plan er, at A Court of Wings and Ruin er en bog, som har delt vandene, hvor nogle har været vilde med den, mens andre har været knap så glade for den. Jeg havde bare ikke lyst til at blive skuffet, og det blev jeg heldigvis ikke.
Feyre er tilbage i Spring Court, men hun er ikke længere den lille magteløse pige hun var, da hun var der første gang. Nu er hun langt mere magtfuld, og hun har en mission om at ødelægge Spring Court indefra. Imens er krigen mod Hybern under kraftig opsejling, og da Feyre atter forlader Spring Court, slår hun sig sammen med Rhysand & co. for at overtale de andre High Lords til at stå sammen med Hybern. Men det er ikke helt let, da gamle og nye stridigheder står i kø for at spænde ben for dem.
Jeg kunne rigtig godt lide A Court of Wings and Ruin. Den var måske ikke på samme højde som A Court of Mist and Fury, men det var også en helt igennem fantastisk bog (og nok en af mine absolutte favoritter).
Krigen er under optrapning, så der er selvfølgelig en hel del krigsforberedelser, som vi bliver vidne til. Action er der også meget af, og jeg synes at der var en fin balance mellem de lidt mere stille perioder og de mere action fyldte.
Jeg kunne rigtig godt lide at vi mødte de andre High Lords. Indtil videre har de fleste af dem bare været nogle baggrundskarakterer, men her kom de mere på bane, og man lærte deres forskellige personligheder bedre at kende.
Nesta og Elain kom ligeledes mere på banen i forhold til handlingen, og det var jeg også rigtig glad for. Jeg synes måske ikke at det er fair at det kun er Nesta, som Rhysand har det stramt med i forhold til hvordan Feyre blev behandlet, da de stadig var fattige mennesker. Elain var ligeså meget med til det. Hun gjorde heller ikke rigtig noget for at beskytte Feyre eller dele byrden, men det blev hun sjovt nok aldrig stillet til ansvar for.
Jeg savnede, at der ikke var så mange venskabelige drillerier/flirten mellem Feyre og Rhysand. Jeg ved godt, at de er på vej i krig, men det var altså noget af det jeg elskede ved 2'eren. Og så tilslutter jeg koret af dem, der synes at ordet mate bliver brugt lige lovligt mange gange - for det gør det virkeligt.
A Court of Wings and Ruin var en velfortalt bog, som jeg nød at læse. Jeg elskede at være tilbage i Prythian, og jeg elskede endnu mere at være tilbage hos de fantastiske karakterer, der befolker universet. Det er en virkelig fantastisk serie, som jeg glæder mig til at læse videre i.
Titel: A Court of Wings and Ruin
Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: A Court of Thorns and Roses #3
Sprog: engelsk
Forlag: Bloomsbury
Udgivet: 2. maj 2017
ISBN: 9781619634480
Sideantal: 708
Ingen kommentarer:
Send en kommentar