Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

onsdag den 29. juni 2022

Islandet af Eva Egeskjold

"Han slap hende og greb ind ved sit bælte. God og sund appetit, skrev han på stentavlen. Hun skal nok vokse sig stor og stærk. Kvinden smilede, og der var stille lidt, mens barnet diede. 'Hvad er der i din ransel, Jack?' Han så på hende og sukkede. Så rystede han på hovedet. Sandheden var, at han ikke vidste det. Han vidste blot, at det, den rummede, var noget, der var hans og hans alene. At det var noget, han ville gøre alt for at beskytte. Om så det var med sit liv."


GenkomstenUteria

Det er lykkes bloddæmonen Vaal at indtage Næslandet. Der er stadig ganske få grupper af mennesker og hekse, der stadig er i live og forsøger at gemme sig for Vaals hær. Håbet om redning ligger på Jacks skuldre, men kan han besejre dæmonen og dens hær?

Islandet starter med en kort prolog, der der foregår otte år senere, hvorefter kapitel 1 hopper de otte år tilbage igen. Det fandt jeg irriterende og en kende forvirrende, for senere hopper handlingen de otte år frem igen (denne gang for alvor), og det ville have virket meget stærkere, hvis prologen ikke havde været der. Nu gik jeg bare og ventede på, at vi hoppede de otte år frem, for jeg vidste jo, at det ville ske.

Den afgørende kamp mod Vaal (trilogiens ultimative klimaks eller i hvert fald det, den havde bygget op til længe) levede desværre ikke op til mine forventninger. Den var alt for forjaget, og jeg var faktisk nødt til at læse den to gange, for at få det hele med. 

Jeg kunne godt lide, at vi lærte Azars forhistorie at kende, og de konsekvenser hendes skabelse havde. Det var interessant, og jeg havde ikke regnet den ud på forhånd.
Jack er også nærmest en hel anden karakter end da vi lærte ham at kende i Genkomsten. Han er gået igennem en karakterudvikling, der vil noget, og det var interessant at følge ham på rejsen.
 
Som de forrige bøger er Islandet velskrevet, og jeg stadig fan af det univers og de karakterer, som forfatteren har skabt. 
Islandet er en fin afrunding af trilogien, men det endelige opgør var desværre ikke helt så storslået og episk, som jeg havde håbet på, hvilket var virkelig ærgerligt.


3/5 stjerner

Titel: Islandet 
Forfatter: Eva Egeskjold
Serie: Vaals hær #3
Sprog: dansk
Forlag: DreamLitt
Udgivet: 2021
ISBN: 9788771717594
Sideantal: 380

Ingen kommentarer:

Send en kommentar