"Harry's had worse assignments than going undercover on the set of an adult film. Dodging flaming monkey poo, for instance. Or going toe-to-leaf with a plant monster. Still, there's something troubling about this case. The Producer believes he's afflicted by an entropy curse - but it's the women around him who are dying. And Harry only got involved as a favour to Thomas, his flirtatious self-absorbed vampire acquaintance. Thomas has a personal stake in the case Harry can't work out, until his investigation leads him straight to Thomas's oversexed relatives. Harry's about to discover the skeleton in Thomas's family closet: a revelation that will change Harry's life for ever."
Harry har indvilliget i at undersøge en forbandelse, der rammer kvinderne omkring en pornofilminstruktør, som en tjeneste for vampyren Thomas, der stammer fra White Court vampyrerne, der lever af seksuelle energier. Der er en voldsom kraft bag forbandelsen, som også udfolder sig på en tegneseriekomisk måde, der resultere i mærkværdige ulykker og dødsfald. Samtidig har vampyrerne fra Black Court ikke opgivet deres ønske om hævn, så Harry må konstant kigge sig over skuldrene.
Blood Rites er en underholdende tilføjelse til Dresden universet, men den har desværre også nogle problemer.
Jeg brød mig ikke om, hvordan kvinderne er beskrevet. Tonen er unødvendigt seksuel og til tider sexistisk. Jeg ved serien trækker på pulp og krimi noir traditioner, hvor der har tradition for overseksualiseret kvindeportrætter, men jeg håber virkelig snart at kvinderne bliver mere helstøbte karakterer og ikke kun sexsymboler, blåøjede jomfruer og gamle kællinger (for at sige det lidt groft).
Jeg synes også at handlingen er ved at blive en anelse skabelonagtig og gentagende. Harry har ingen penge, han får et nyt job, nye fjender, dør næsten et par gange eller tre, opbruger næsten alle magiske kræfter, dør ikke alligevel og ender med at redde dagen. Tilsat eventuelle forholdsproblemer og lignende.
Jeg ser gerne at forfatteren snart begynder at ryste posen og lave om på tingene, så jeg bliver mere overrasket næste gang jeg tager en Dresden bog op, og ikke har regnet det hele ud på forhånd.
Når det nu er sagt, synes jeg stadig at Blood Rites er en let og fin bog. Den kræver ikke det store af sin læser, men det gør heller ikke så meget, når den nu tilbyder nogle timers virkelighedsflugt og afslapning. Den har nogle rigtig gode og humoristiske øjeblikke, og så kunne jeg rigtig godt lide at vi fik mere at vide om Harrys familiemæssige baggrund.
Jeg er bestemt ikke færdig med Harry Dresden og co. for jeg har hørt at bøgerne bare bliver bedre og bedre, så jeg glæder mig til at læse Harrys næste eventyr.
3/5 stjerner
Titel: Blood Rites
Forfatter: Jim Butcher
Serie: The Dresden Files #6
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 5. maj 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. august 2004
ISBN: 9780356500324
Sideantal: 387
Ingen kommentarer:
Send en kommentar