"'Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.'
Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte.
En dag dukker troldmanden Queridor op, og virkeligheden viser sig at være meget anderledes end, hvad hun troede, da hun tvinges til at drage afsted på sin skæbnerejse. En krig er under opsejling i Novahr Orbís, og snart er Sarina på flugt fra sin ukendte far. Men taler rygterne sandt om Daerín Khendrêel? Hvilke historier skal hun tro på, når hun også altid har ønsket sig en far? Da hun første gang får fingre i Dragesværdet, og dragerne underkaster sig hende og hendes slægtsblod, ændres alt. Et altafgørende spørgsmål presser sig på: Kan man skabe en ny og anderledes verden uden et opgør med den forrige?"
[Anmeldereksemplar fra forfatteren]
○ Drageægget ○
Vi følger den unge kvinde Sarina, som hele sit liv har fået at vide, at hun er den udvalgte - frelseren. Hun har levet en beskyttet tilværelse hos en plejefamilie, men med en stor længsel efter at møde sin biologiske far, Daerín Khendrêel.
En krig er dog under opsejling, og Sarina bliver nødt til at flygte sammen med troldmanden Queridor. Undervejs opdager hun, at tingene ikke er helt som hun har troet, men hvem skal hun tro på?
Hvor vi i Drageægget fulgte Juliana, følger vi nu hendes datter Sarina. Sarina er en interessant hovedperson. Hun har altid fået at vide, at hun er den udvalgte, og hun er da også spændt på at bevise sit værd og opfylde sin skæbne og udfylde sin rolle. Hun er også lidt usikker på det hele og gør sig mange tanker omkring det. Hun er også lidt naiv til tider, men hun er trods alt også kun 17 år, og har haft en meget beskyttet opvækst. Ellers er hun ikke bange for at sige sin mening, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Sarina er ikke den eneste person vil følger. Vi får også blandt andet Eldan, som er Sarinas barndomsven, og Daerin, som er hendes far.
Alt i alt synes jeg det var et interessant persongalleri vi møder, og så møder vi endelig nogle drager! Det er jeg rigtig glad for, da det var noget, som jeg savnede i den første bog.
Dragesværdet er en velskrevet roman med et meget fint og billedskabende sprog. Handlingen er medrivende, og siderne vender nærmest sig selv. Universet er spændende, og jeg elsker at forfatteren bliver ved med at udvide det, både med kendte væsner og egne opfindelser.
Det er en klassisk fantasyfortælling, som tager fat i nogle gode og interessante emner, såsom identitet, ligeværd, venskab og retfærdighed.
Jeg var virkelig godt underholdt, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den tredje og sidste bog, for efter den onde cliffhanger, er jeg simpelthen nødt til at finde ud af hvad der kommer til at ske.
4/5 stjerner
Titel: Dragesværdet
Forfatter: C.G. Valentin
Serie: Dragernes Æra #2
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 18. september 2021
ISBN: 9788797302620
Sideantal: 334
Titel: Dragesværdet
Forfatter: C.G. Valentin
Serie: Dragernes Æra #2
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 18. september 2021
ISBN: 9788797302620
Sideantal: 334
Ingen kommentarer:
Send en kommentar